1 Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By. 2 Og se, de bare til ham en værkbruden, som lå på en Seng; og da Jesus så deres Tro, sagde han til den værkbrudne: “Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig.” 3 Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: “Denne taler bespotteligt.” 4 Og da Jesus så deres Tanker, sagde han: “Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter? 5 Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Stå op og gå? 6 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder,” da siger han til den værkbrudne: “Stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!” 7 Og han stod op og gik bort til sit Hus. 8 Men da Skarerne så det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en sådan Magt. 9 Og da Jesus gik videre derfra, så han en Mand, som hed Matthæus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: “Følg mig!” Og han stod op og fulgte ham. 10 Og det skete, da han sad* til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple. { [*egl.: lå, jfr. særlig Luk. 7, 37-38. Joh. 13, 23.] } 11 Og da Farisæerne så det, sagde de til hans Disciple: “Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?” 12 Men da Jesus hørte det, sagde han: “De raske trænge ikke til Læge, men de syge. 13 Men går hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere,” 14 Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: “Hvorfor faste vi og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?” 15 Og Jesus sagde til dem: “Kunne Brudesvendene sørge, så længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste. 16 Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul. 17 Man kommer heller ikke ung Vin på gamle Læderflasker, ellers sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne ødelægges; men man kommer ung Vin på nye Læderflasker, så blive begge Dele bevarede.” 18 Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: “Min Datter er lige nu død; men kom og læg din Hånd på hende, så bliver hun levende.” 19 Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple. 20 Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År, trådte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon; 21 thi hun sagde ved sig selv: “Dersom jeg blot rører ved hans Klædebon, bliver jeg frelst.” 22 Men Jesus vendte sig om, og da han så hende, sagde han: “Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig.” Og Kvinden blev frelst fra den samme Time. 23 Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og så Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han: 24 “Gå bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover.” Og de lo ad ham. 25 Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Hånden; og Pigen stod op. 26 Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn. 27 Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som råbte og sagde: “Forbarm dig over os, du Davids Søn!” 28 Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: “Tro I, at jeg kan gøre dette?” De siger til ham: “Ja, Herre!” 29 Da rørte han ved deres Øjne og sagde: “Det ske eder efter eders Tro!” 30 Og deres Øjne bleve åbnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: “Ser til, lad ingen få det at vide.” 31 Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn. 32 Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat. 33 Og da den onde Ånd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: “Aldrig er sådant set i Israel.” 34 Men Farisæerne sagde: “Ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder.” 35 Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed. 36 Men da han så Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Får, der ikke have Hyrde. 37 Da siger han til sine Disciple: “Høsten er stor, men Arbejderne ere få; 38 beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.”