1 Men da han var gået ned ad Bjerget, fulgte store Skarer ham. 2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: “Herre! om du vil, så kan du rense mig.” 3 Og han udrakte Hånden, rørte ved ham og sagde: “Jeg vil; bliv ren!” Og straks blev han renset for sin Spedalskhed. 4 Og Jesus siger til ham: “Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem.” 5 Men da han gik ind i Kapernaum, trådte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde: 6 “Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og, pines svarlig.” 7 Jesus siger til ham: “Jeg vil komme og helbrede ham.” 8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: “Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, så bliver min Dreng helbredt. 9 Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det.” 10 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: “Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro. 11 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige. 12 Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.” 13 Og Jesus sagde til Høvedsmanden: “Gå bort, dig ske, som du troede!” Og Drengen blev helbredt i den samme Time. 14 Og Jesus kom ind i Peters Hus og så, at hans Svigermoder lå og havde Feber. 15 Og han rørte ved hendes Hånd, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op. 16 Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Ånderne med et Ord og helbredte alle de syge; 17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: “Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.” 18 Men da Jesus så store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side. 19 Og der kom én, en skriftklog, og sagde til ham: “Mester! jeg vil følge dig, hvor du end går hen.” 20 Og Jesus siger til ham: “Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.” 21 Men en anden af disciplene sagde til ham: “Herre! tilsted mig først at gå hen og begrave min Fader.” 22 Men Jesus siger til ham: “Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!” 23 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham. 24 Og se, det blev en stærk Storm på Søen, så at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov. 25 Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: “Herre, frels os! vi forgå.” 26 Og han siger til dem: “Hvorfor ere I bange, I lidettroende?” Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille. 27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: “Hvem er dog denne, siden både Vindene og Søen ere ham lydige?” 28 Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare såre vilde, så at ingen kunde komme forbi ad den Vej. 29 Og se, de råbte og sagde: “Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?” 30 Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede. 31 Og de onde Ånder bade ham og sagde: “Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!” 32 Og han sagde til dem: “Går!” Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet. 33 Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gået til med de besatte. 34 Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de så ham, bade de ham om; at han vilde gå bort fra deres Egn.