JA NØKY MIDI JA PABLO TYANƗGAJX JA GALACIƗT JA̱A̱ꞌY
1
Ku ja Pablo tnɨjayɨ pøn tjanchja̱ꞌwɨdɨp ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo yjaꞌ jam Galacia
1 Øts ɨdøꞌøn Pabloꞌa̱jtp, nwɨndsønꞌa̱jtɨm ngudanaapy, nɨpøn ja̱a̱ꞌy ø tø xkakexy, ja Jesucristoxɨ ø køꞌøm tø xpɨkta̱ꞌa̱ky møøt ja Dios Teety pøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm køꞌøm tø yikjujkpyikyɨyɨ jap ooꞌkpɨ yꞌagujkpy.
2 Ɨxya̱mts øts møøt nɨdukɨꞌɨyɨ ja nmɨguꞌuk janchja̱ꞌwɨbɨtøjktɨ, meets ndanɨjayɨ ya̱ꞌa̱t nøky ma̱ jaty xpadumɨdɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm yjaꞌ jam Galacia etjotp.
3 Pa̱a̱t meets ja øyꞌa̱jtɨn ja kunuuꞌkxɨn midi ja Dios Teety yajkpy møøt ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo,
4 pøn nagyɨya̱jkɨyøø jøts adøm nbøky ja xkuꞌoꞌjkandɨ jøts kidi ja axøøkpɨ tsɨna̱a̱ꞌyɨn mɨba̱a̱t xmɨmada̱a̱jkyɨndɨ midi yikpa̱tp ya̱ na̱xwiiñ, tøxɨ ja Dios Teety jadeꞌen køꞌøm ttanɨbɨkta̱a̱gɨ.
5 ¡Tuꞌugyɨ ja Dios myøjꞌa̱jtɨn ndamɨguyꞌejxɨnt xemɨkøjxp! Jadeꞌents ɨdøꞌøn ja yja̱tt.
Kaꞌap ja jaduꞌuk abiky midi tnɨga̱jpxp ja yiknɨtsoojkɨn
6 Tyimñɨgyuma̱a̱p ø nnayja̱wɨyɨ ku meets pojɨn xmajtstutkojmɨ ja Dios, pøn meets køꞌøm tø mwa̱a̱miñɨdɨ tø mwa̱a̱dsøyɨdɨ ku ja Cristo xpaꞌayona̱jxyɨndɨ, jøts meets ja janchpɨ nɨtsoojkɨn xijy xpabiky, ja wenkpɨdam jaꞌ.
7 Kaꞌap ɨdøꞌøn ja wenkpɨ nɨtsoojkɨn ya̱ jaduꞌuk yꞌity. Yɨdeꞌen ɨdøꞌøn yjaty, jaa døꞌøn ja̱a̱ꞌy pøn meets nugo mjanchja̱a̱ꞌmɨdɨp, ja Cristoxɨ døꞌøn ja ñɨtsoojkɨn yjayiktɨga̱tswa̱ndɨp.
8 Tøxɨ meets tuꞌugyɨ ndukmadøy ja janchja̱ꞌwɨn, kuts wyɨnaty pøn nɨduꞌugɨn tyiktɨga̱tswa̱ꞌa̱ñ midi øøts jawyeen tø nꞌuknɨgajpxy, møkts ɨdøꞌøn ja Dios tyaꞌa̱mbøkɨt, jøts møj ayoꞌon tyukpa̱a̱dɨt wan tjapønɨ ku ttuꞌundɨt jadeꞌen, o njadyimyjaꞌøtsɨ uk yjadyimdioskugajpxyꞌa̱jtpɨ, ku wyɨnaty ja wenkpɨ janchja̱ꞌwɨn tpɨkta̱ꞌa̱kwa̱mɨdɨ sa̱m muum ɨxya̱m yja̱wɨ ttunwa̱ꞌa̱ndɨ.
9 Ɨxya̱m meets ndukja̱ꞌmyatskojmɨdɨ: Pønɨ jaa pøn ja wenkpɨ ɨxpøjkɨn mdawɨnda̱a̱yɨwya̱jnɨdɨp, pa̱a̱tꞌa̱jtɨyɨp jaꞌ ñɨgɨda̱ꞌa̱gɨyɨt ja Dios myøjꞌayoꞌon.
10 Ti øts ɨdøꞌøn jadeꞌen xijy xyikwa̱mp ku øts ɨdøꞌøn jadeꞌen nwa̱ꞌa̱ñ. ¿Jaꞌ øts ɨdøꞌøn xijy ndsøjkpy jøts øts ja ja̱a̱ꞌy kuwa̱nɨ xtyimgyupøkt jøts øts ja kuwa̱nɨ xtyimdyakajxa̱ꞌa̱ktɨt uk kuwa̱nɨ øy nayɨdeꞌen xtyimgyupøkt ja Dios? Pø kaꞌaxɨ, ku øts ja jeexyɨp jaꞌayɨ nugo ndaꞌødyøkɨ ya̱ na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy wyɨngujky, kaꞌats øts ja Cristo jeexyɨp xꞌuktumbɨꞌa̱jtnɨ pø jaꞌaxɨ ø tuꞌugyɨ tø nnadyamɨyøxyɨyɨ.
Sudso ja Pablo tyøjkɨyɨɨꞌñ kudanaabyɨ jøts ja tkudanɨt ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm
11 Nɨja̱wɨ meets ya̱ꞌa̱t, mɨguꞌuktøjktɨ, ku yø nɨtsoꞌokꞌa̱jtɨn midi ø nnɨgajpxy, kaꞌap ja̱a̱ꞌy yø twɨnma̱a̱ꞌñɨ.
12 Køꞌøm øts ɨdøꞌøn ja Jesucristo yø tø xuknɨja̱wɨ. Kidi mee mwa̱ꞌa̱ñ ku øts yø øy pøngapøn ja̱a̱ꞌy tø xukꞌɨxpiky.
13 Tø meets ɨdøꞌøn ja kajpxy ja madya̱ꞌa̱ky xnɨja̱wɨdɨ sa̱ øts yꞌijty nja̱a̱ꞌyꞌaty ku øts ja chɨna̱a̱ꞌyɨn nbaduujnɨdɨ ja israelɨtøjktɨ. Mnɨja̱ꞌwɨp meetsmɨ sa̱ øts ɨdøꞌøn yꞌijty awa̱ꞌa̱nꞌampy njemduñ ndeduñ pøn ja Dios tjanchja̱ꞌwɨdɨp jøts ø nyikudɨgøøwya̱ꞌa̱ndɨ.
14 Øts ɨdøꞌøn yꞌijty ja israelɨt ja̱a̱ꞌy chɨna̱a̱ꞌyɨn jawaanɨ kaꞌpxy nbadumpy nɨkaꞌap øts ja nmɨyaaktøjk nɨ tuꞌuk pøn jadeꞌen kyamajada̱ꞌa̱ky sa̱m øts. Jabɨ jaꞌats øts ɨdøꞌøn yꞌijty nꞌa̱mɨp njootpɨp ja møja̱a̱ꞌdyøjk chɨna̱a̱ꞌyɨn.
15 Tɨga̱jts øts ndsɨna̱a̱ꞌyɨn. Kaꞌanɨm øts wyɨnaty ya̱ na̱xwiiñ ngaxɨꞌɨky ku øts ja Dios wyɨna̱jty tø xwɨꞌejxnɨ xwɨgonɨ, pyaꞌayoꞌowɨngøjxp øts ɨdøꞌøn tø xwa̱a̱dsøy. Ku ja xøøw ja jumøjt tpa̱a̱jty sa̱m ttanɨbɨkta̱a̱jkɨyɨɨꞌñ,
16 xjats øts ɨdøꞌøn xukꞌijxy xuknɨja̱wɨyɨɨꞌñ ja yꞌUꞌnk, jøts nga̱jpxyøꞌøyɨt ja nɨtsoojkɨn madya̱ꞌa̱ky ma̱ pøn kyaꞌisraelɨtja̱a̱ꞌyɨdɨ, pøn tkanɨja̱ꞌwɨdɨpnɨm ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo. Kuts ɨdøꞌøn ya̱ꞌa̱t jadeꞌen yja̱jty, nɨpøn øts ɨdøꞌøn ngaꞌatsꞌixy ngaꞌatsꞌamɨdøy,
17 nɨ nganijkxy øts jam Jerusalén ma̱ jam pøn ja kudana̱a̱ꞌyɨn jawyeen tpadøjkɨdyøø. Tɨy øts ɨdøꞌøn neꞌegɨ ndyimñøjkxkøjy jam Arabia etjotp, jamts ø nwɨmbijty jøts ø nja̱ꞌjty jam Damasco.
18 Kyɨdɨgøøk jumøjtnɨm ø nnijkxy jam Jerusalén; wɨnets øts ja Pedro ojts nmɨnabya̱a̱dyɨyɨ jadeꞌenꞌampyts øts ja nꞌijxyꞌaty, makmojkx xøøw øts ja jam nmøøtsɨna̱a̱y.
19 Nɨ tuꞌuk øts ja ngaꞌejxtøø jaduꞌukpɨ kudanaabyɨdɨ, ja Jacobo øts jaꞌayɨ nba̱a̱jt, ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm yꞌuch myɨguꞌuk.
20 Yꞌijxpy ñɨja̱ꞌwɨp ja Dios ku ya̱ꞌa̱t tyɨyɨ yjanchɨ midi meets ndanɨja̱ꞌa̱yɨp. Kaꞌap ø nugo nda̱a̱bya̱a̱ty.
21 Kuts ɨdøꞌøm jadeꞌen yꞌukna̱jxy, jamts ø ndsøøꞌñ jøts ø nnijkxy jam Siria etjotp jøts jam Cilicia nayɨdeꞌen.
22 Kaꞌap øts yꞌijty xꞌijxyɨdɨ adøm nmɨguꞌuktøjktɨ midi tjanchja̱ꞌwɨmyɨdɨp ja Cristo jam Judeɨt etjotp.
23 Jaꞌayɨ døꞌøn ja yꞌijty tmadowdɨ ja kajpxy, ku ñømɨdɨ: “Jaꞌ pøn yꞌijty tkamaaꞌkxp ja janchja̱ꞌwɨbɨtøjktɨ ja Cristo yja̱a̱ꞌy, jaꞌ ɨxya̱m køꞌøm tnɨga̱jpxnɨp øy tsuj ja Dios kyajpxy ja Dios myadya̱ꞌa̱ky ya̱m ja yꞌijty tꞌukyikudɨgøøwya̱ꞌa̱ñ.”
24 Tyamɨgunuuꞌkxyja̱ꞌwɨdɨp ɨdøꞌøn ja Dios jaꞌ ku øts ja ndsɨna̱a̱ꞌyɨn tø nyiktɨgach.