1 Derpå lod han mig se Ypperstepræsten Josua, og han stod foran HERRENS Engel, medens Satan stod ved hans højre Side for at føre Klage imod ham*. { [*dvs. kræve Folket endnu hårdere straffet. Job 1, 6.] } 2 Men HERREN* sagde til Satan: “HERREN true dig, Satan, HERREN true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne** ikke en Brand, som er reddet ud af Ilden?” { [*vel Herrens Engel (se V. 1).] / [**dvs. Josua.] } 3 Josua havde snavsede Klæder på* og stod foran Engelen; { [*fordi der førtes Klage imod ham.] } 4 men denne tog til Orde og sagde til dem, som stod ham til Tjeneste: “Tag de snavsede Klæder af ham!” Og til ham sagde han: “Se, jeg har taget din Skyld fra dig, og du skal have Højtidsklæder på.” 5 Og han sagde: “Sæt et rent Hovedbind på hans Hoved!” Og de satte et rent Hovedbind på hans Hoved og gav ham rene Klæder på. Så trådte HERRENS Engel frem, 6 og HERRENS Engel vidnede for Josua og sagde: 7 Så siger Hærskarers HERRE: Hvis du vandrer på mine Veje og holder mine Forskrifter, skal du både Råde i mit Hus og vogte mine Forgårde, og jeg giver dig Gang og Sæde blandt dem, som står her*. { [*dvs. Englene.] } 8 Hør, du Ypperstepræst Josua, du og dine Embedsbrødre, som sidder for dit Ansigt: de er Varselmænd! Thi se, jeg lader min Tjener Zemak* komme. { [*betyder: Spire. Es. 11, 1. Jer. 23, 5. Zak. 6, 12.] } 9 Thi se, den Sten, jeg lægger hen for Josua - på den ene Sten er syv Øjne - se, jeg rister selv dens Indskrift, lyder det fra Hærskarers HERRE, og på én Dag udsletter jeg dette Lands Skyld. 10 På hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, skal I byde hverandre til Gæst under Vinstok og Figentræ.