1 Derefter rådspurgte David HERREN: “Skal jeg drage op til en af Judas Byer?” HERREN svarede: “Gør det!” Og David spurgte: “Hvor skal jeg drage hen?” Da svarede han: “Til Hebron!” 2 Så drog David derop tillige med sine to Hustruer Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, Karmelitten Nabals Hustru; 3 og han tog sine Mænd med derop tillige med deres Familier, og de bosatte sig i Byerne omkring Hebron. 4 Da kom Judas Mænd derhen og salvede David til Konge over Judas Hus. Da David fik at vide, at Mændene i Jabesj i Gilead havde jordet Saul, 5 sendte han Sendebud til Mændene i Jabesj i Gilead og lod sige: “HERREN velsigne eder, fordi I således viste Godhed mod eders Herre Saul og jordede ham. 6 Måtte nu HERREN vise eder Godhed og Trofasthed! Men også jeg vil gøre godt imod eder, fordi I gjorde dette. 7 Tag eder derfor sammen og vis eder som stærke Mænd; thi eders Herre Saul er død, og Judas Hus har allerede salvet mig til Konge!” 8 Men Abner, Ners Søn, Sauls Hærfører, tog Sauls Søn Isjbosjet* og bragte ham over til Mahanajim { [*fordrejet form for Isjba'al.] } 9 og udråbte ham til Konge over Gilead, Aseritterne, Jizre'el, Efraim og Benjamin, over hele Israel. 10 Isjbosjet, Sauls Søn, var fyrretyve År, da han blev Konge over Israel, og han herskede to År. Kun Judas Hus sluttede sig til David. 11 Den Tid David herskede i Hebron over Judas Hus, var syv År og seks Måneder. 12 Abner, Ners Søn, drog med Isjbosjets, Sauls Søns, Folk fra Mahanajim til Gibeon; 13 ligeledes drog Joab, Zerujas Søn ud med Davids folk, og de stødte sammen med dem ved Dammen i Gibeon; og de slog sig ned hver på sin Side af Dammen. 14 Da sagde Abner til Joab: “Lad de unge Mænd stå op og udføre Våben lege for os!” Og Joab sagde: “Ja, lad dem stå op!” 15 Så stod de op og gik frem lige mange fra hver Side, tolv Benjaminitter for Isjbosjet, Sauls Søn, og tolv af Davids Folk; 16 men de greb hverandre om Hovedet og stødte Sværdet i Siden på hverandre, så de faldt alle til Hobe. Derfor kalder man dette Sted Helkat-Hazzurim; det ligger ved Gibeon. 17 Samme Dag kom det til en meget hård Kamp, i hvilken Abner og Israels Mænd blev drevet på Flugt af Davids Folk. 18 Ved den Lejlighed var Zerujas tre Sønner med, Joab, Abisjaj og Asa'el; og Asa'el, der var rapfodet som Markens Gazeller, 19 forfulgte Abner uden at bøje af til højre eller venstre. 20 Abner vendte sig om og spurgte: “Er det dig, Asa'el?” Han svarede: “Ja, det er!” 21 Da sagde Abner: “Bøj af til en af Siderne, grib en af de unge Mænd og tag dig hans Rustning!” Men Asa'el vilde ikke opgive at forfølge ham. 22 Da sagde Abner videre til Asa'el: “Stands med at forfølge mig! Hvorfor skal jeg slå dig til Jorden? Og hvorledes skal jeg så kunne se din Broder Joab i Øjnene?” 23 Men han vægrede sig ved at standse, og Abner stødte da baglæns Spydet gennem Underlivet på ham, så det kom ud af Ryggen, og han faldt død om på Stedet. Og alle, som kom til Stedet, hvor Asa'el lå og var død, stod stille. 24 Men Joab og Abisjaj forfulgte Abner, og da Solen gik ned, havde de nået Gibeat-Amma, som ligger østen for Gia ved Vejen til Gibeons Ørken. 25 Da samlede Benjaminitterne sig om Abner og stillede sig i Klynge på Toppen af Gibeat-Amma. 26 Men Abner råbte til Joab: “Skal da Sværdet altid blive ved at fortære? Ved du ikke, at Eftersmagen er besk? Hvor længe skal det vare, inden du byder Folket standse med at forfølge deres Brødre?” 27 Joab svarede: “Så sandt HERREN lever: Havde du ikke talt, vilde Folkene først i Morgen have standset med at forfølge deres Brødre!” 28 Derpå stødte Joab i Hornet, og hele Folket standsede; de forfulgte ikke mere Israel og fortsatte ikke Kampen. 29 Abner og hans Mænd vandrede så i Løbet af Natten igennem Arabalavningen, satte over Jordan, gik hele Kløften igennem og kom til Mahanajim. 30 Da Joab vendte tilbage fra Forfølgelsen af Abner og samlede alle Krigerne, savnedes foruden Asa'el nitten Mand af Davids Folk, 31 medens Davids Folk havde slået 360 Mand ihjel af Benjaminitterne, Abners Folk. 32 Derpå bar de Asa'el bort og jordede ham i hans Faders Grav i Betlehem, og Joab og hans Mænd vandrede hele Natten igennem; da Solen stod op, nåede de Hebron.