1 Men i de Dage fremstår Johannes Døberen og prædiker i Judæas Ørken og siger: 2 “Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær.” 3 Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som siger: “Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!” 4 Men han, Johannes, havde sit Klædebon af Kamelhår og et Læderbælte om sin Lænd; og hans Føde var Græshopper og vild Honning. 5 Da drog Jerusalem ud til ham og hele Judæa og hele Omegnen om Jordan. 6 Og de bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder. 7 Men da han så mange af Farisæerne og Saddukæerne komme til hans Dåb, sagde han til dem: “I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede? 8 Bærer da Frugt, som er Omvendelsen værdig, 9 og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Sten. 10 Men Øksen ligger allerede ved Roden af Træerne; så bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden. 11 Jeg døber eder med Vand til Omvendelse, men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Helligånd og Ild. 12 Hans Kasteskovl er i hans Hånd, og han skal gennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.” 13 Da kommer Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes for at døbes af ham. 14 Men Johannes vilde formene ham det og sagde: “Jeg trænger til at døbes af dig, og du kommer til mig!” 15 Men Jesus svarede og sagde til ham: “Tilsted det nu; thi således sømmer det sig for os at fuldkomme al Retfærdighed.” Da tilsteder han ham det. 16 Men da Jesus var bleven døbt, steg han straks op af Vandet, og se, Himlene åbnedes for ham, og han så Guds Ånd dale ned som en Due og komme over ham. 17 Og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: “Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag.”