MATTHÆUS
1
1 Jesu Kristi Davids Søns, Abrahams Søns, Slægtsbog.
2 Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda og hans Brødre;
3 og Juda avlede Fares og Zara med Thamar; og Fares avlede Esrom; og Esrom avlede Aram;
4 og Aram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Nasson; og Nasson avlede Salmon;
5 og Salmon avlede Boas med Rakab; og Boas avlede Obed med Ruth; og Obed avlede Isaj;
6 og Isaj avlede Kong David; og David avlede Salomon med Urias's Hustru;
7 og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede Asa;
8 og Asa avlede Josafat; og Josafat avlede Joram; og Joram avlede Ozias;
9 og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Akas; og Akas avlede Ezekias;
10 og Ezekias avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon avlede Josias;
11 og Josias avlede Jekonias og hans Brødre på den Tid, da Bortførelsen til Babylon fandt Sted.
12 Men efter Bortførelsen til Babylon avlede Jekonias Salathiel; og Salathiel avlede Zorobabel;
13 og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim: og Eliakim avlede Azor;
14 og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Akim; og Akim avlede Eliud;
15 og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og Matthan avlede Jakob;
16 og Jakob avlede Josef, Marias Mand; af hende blev Jesus født, som kaldes Kristus.
17 Altså ere alle Slægtledene fra Abraham indtil David fjorten Slægtled, og fra David indtil Bortførelsen til Babylon fjorten Slægtled, og fra Bortførelsen til Babylon indtil Kristus fjorten Slægtled.
18 Men med Jesu Kristi Fødsel gik det således til. Da Maria, hans Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig af den Helligånd.
19 Men da Josef, hendes Mand, var retfærdig og ikke vilde beskæmme hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra hende.
20 Men idet han tænkte derpå, se, da viste en Herrens Engel sig for ham i en drøm og sagde: “Josef, Davids Søn! frygt ikke for at tage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er af den Helligånd.
21 Og hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder.”
22 Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, som siger:
23 “Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel,” hvilket er udlagt: Gud med os.
24 Men da Josef vågnede op at Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig.
25 Og han kendte hende ikke, førend hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.