1 Men Arons Sønner Nadab og Abihu tog hver sin Pande, kom Ild i dem og lagde Røgelse derpå og frembar for HERRENS Åsyn fremmed Ild, som han ikke havde pålagt dem. 2 Da for Ild ud fra HERRENS Åsyn og fortærede dem, så de døde for HERRENS Åsyn. 3 Moses sagde da til Aron: “Det er det, HERREN talede om, da han sagde: Jeg viser min Hellighed på dem, der står mig nær, og min Herlighed for alt Folkets Øjne!” Og Aron tav. 4 Da kaldte Moses Misjael og Elzafan, Arons Farbroder, Uzziels Sønner, til sig og sagde til dem: “Kom og bær eders Frænder bort fra Helligdommen uden for Lejren!” 5 Og de kom og bar dem uden for Lejren i deres Kjortler, som Moses havde sagt. 6 Men Moses sagde til Aron og hans Sønner Eleazar og Itamar: “I må hverken lade eders Hår vokse frit eller sønderrive eders Klæder*, ellers skal I dø og Vrede komme over hele Menigheden; lad eders Brødre, hele Israels Hus, begræde den Brand, HERREN har antændt; { [*som tegn på sorg. 3 Mos. 21, 1 ff.] } 7 og vig ikke fra Åbenbaringsteltets indgang, ellers skal I dø, thi HERRENS Salveolie er på eder!” Og de gjorde som Moses sagde. 8 Og HERREN talede til Aron og sagde: 9 Vin og stærk Drik må hverken du eller dine Sønner drikke, når I gået ind i Åbenbaringsteltet, for at I ikke skal dø. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt, 10 for at I kan gøre Skel mellem det hellige og det, der ikke er helligt, og mellem det urene og det rene, 11 og for at I kan vejlede Israelitterne i alle de Love, HERREN har kundgjort dem ved Moses. 12 Og Moses sagde til Aron og hans tilbageblevne Sønner Eleazar og Itamar: “Tag Afgrødeofferet, der er levnet fra HERRENS Ildoffer*, og spis det usyret ved siden af Alteret, thi det er højhelligt; { [*dvs. det 3 Mos. 9, 17 omtalte.] } 13 I skal spise det på et helligt Sted; det er jo din og dine Sønners retmæssige Del af HERRENS Ildofre; thi således er det mig påbudt. 14 Og Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen skal I spise på et rent Sted, du, dine Sønner og Døtre, thi de er givet dig tillige med dine Sønner som en retmæssig Del af Israelitternes Takofre; 15 Offerydelseskøllen og Svingningsbrystet skal man frembære sammen med de til Ildofre bestemte Fedtdele, for at Svingningen kan udføres for HERRENS Åsyn, og de skal tilfalde dig og dine Sønner tillige med dig som en evig gyldig Rettighed, således som HERREN har påbudt!” 16 Og Moses spurgte efter Syndofferbukken, men se, den var opbrændt. Da blev han fortørnet på Eleazar og Itamar, Arons tilbageblevne Sønner, og sagde: 17 “Hvorfor har I ikke spist Syndofferet på det hellige Sted? Det er jo dog højhelligt, og han har givet eder det. for at I skal borttage Menighedens Skyld og således skaffe dem Soning for HERRENS Åsyn. 18 Se, Blodet deraf er ikke blevet bragt ind i Helligdommens Indre, derfor havde det været eders Pligt at spise det på det hellige Sted, således som jeg har påbudt!” 19 Men Aron svarede Moses: “Se, de* har i Dag frembåret deres Syndoffer og Brændoffer for HERRENS Åsyn, og en sådan Tilskikkelse har ramt mig! Om jeg i Dag havde spist Syndofferkød, vilde HERREN da have billiget det?” { [*dvs. Arons Sønner.] } 20 Da Moses hørte dette, billigede han det.