1 Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken. 2 Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve* deri. { [*se Mark. 12, 42.] } 3 Og han sagde: “Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle. 4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.” 5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han: 6 “Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes.” 7 Men de spurgte ham og sagde: “Mester! når skal dette da ske? og hvad er Tegnet på, når dette skal ske?” 8 Men han sagde: “Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Går ikke efter dem! 9 Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks.” 10 Da sagde han til dem: “Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige. 11 Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen. 12 Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld. 13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd. 14 Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder. 15 Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige. 16 Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel. 17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld. 18 Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt. 19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle. 20 Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, at dens Ødelæggelse er kommen nær. 21 Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere på Landet, skulle ikke gå ind i den. 22 Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes. 23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk. 24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes. 25 Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen, 26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes. 27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed. 28 Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.” 29 Og han sagde dem en Lignelse: “Ser Figentræet og alle Træerne; 30 når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær. 31 Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær. 32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend det er sket alt sammen. 33 Himmelen og Jorden skulle forgå; men mine Ord skulle ingenlunde forgå. 34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare. 35 Thi komme skal den over alle dem, der bo på hele Jordens Flade. 36 Og våger og beder til enhver Tid, for at I må blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestå for Menneskesønnen.” 37 Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede på det Bjerg, som kaldes Oliebjerget. 38 Og hele Folket kom årle til ham i Helligdommen for at høre ham.