1 Der var i Samaria halvfjerdsindstyve Sønner af Akab. Jehu skrev nu Breve og sendte dem til Samaria til Byens Øverster, de Ældste og Akabs Sønners Fosterfædre. Deri stod: 2 “I har jo eders Herres Sønner hos eder og råder over Stridsvognene og Hestene, Fæstningerne og Våbenforrådene. Når nu dette Brev kommer eder i Hænde, 3 udvælg så den bedste og dygtigste af eders Herres Sønner, sæt ham på hans Faders Trone og kæmp for eders Herres Hus!” 4 Men de grebes af stor Forfærdelse og sagde: “Se, de to Konger kunde ikke stå sig imod ham, hvor skal vi så kunne det?” 5 Derfor sendte Paladsets og Byens øverste Befalingsmænd, de Ældste og Fosterfædrene det Bud til Jehu: “Vi er dine Trælle, og alt, hvad du kræver af os, vil vi gøre. Vi vil ikke gøre nogen til Konge; gør, hvad du finder for godt!” 6 Da skrev han et nyt Brev til dem, og der stod: “Dersom I holder med mig og vil høre mig, tag så eders Herres Sønners Hoveder og kom i Morgen ved denne Tid til mig i Jizre'el!” Kongesønnerne, halvfjerdsindstyve Mænd, var nemlig hos Byens Stormænd, som var deres Fosterfædre. 7 Da Brevet kom til dem, tog de Kongesønnerne og dræbte dem, halvfjerdsindstyve Mænd, lagde deres Hoveder i Kurve og sendte dem til Jehu i Jizre'el. 8 Da Budet kom og meldte: “Kongesønnernes Hoveder er bragt hid!” sagde han: “Læg dem i to Bunker foran Porten til i Morgen!” 9 Næste Morgen gik han ud, trådte frem og sagde til alt Folket: “I er uden Skyld; det er mig, der har stiftet en Sammensværgelse mod min Herre og dræbt ham - men hvem har dræbt alle disse? 10 Kend nu, at intet af det Ord, HERREN talede mod Akabs Hus, var faldet til Jorden, men HERREN har gjort, hvad han talede ved sin Tjener Elias!” 11 Derpå lod Jehu alle dem, der var tilbage af Akabs Hus i Jizre'el, dræbe, alle hans Stormænd, Venner og Præster, så at ikke en eneste blev tilbage og slap bort. 12 Så brød han op og drog ad Samaria til. Da han kom til Bet-Eked-Haro'im ved Vejen, 13 mødte han Kong Ahazja af Judas Brødre. Han spurgte dem: “Hvem er I?” De svarede: “Vi er Ahazjas Brødre, og vi drager herned for at hilse på Kongens og Kongemoderens Sønner.” 14 Da sagde han: “Grib dem levende!” Så greb de dem levende, og han lod dem dræbe ved Bet-Ekeds Brønd, to og fyrretyve Mænd; ikke én lod han blive tilbage. 15 Da han drog videre, traf han Jonadab, Rekabs Søn, der kom ham i Møde, og han hilste på ham og spurgte: “Er du af Hjertet oprigtig mod mig som jeg mod dig?” Jonadab svarede: “Ja, jeg er!” Da sagde Jehu: “Så giv mig din Hånd!” Han gav ham da Hånden, og Jehu tog ham op til sig i Vognen 16 og sagde: “Følg mig og se min Nidkærhed for HERREN!” Og han tog ham med i Vognen, 17 Så drog han til Samaria og lod alle, der var tilbage af Akabs Slægt i Samaria, dræbe, så at den blev fuldstændig udryddet efter det Ord, HERREN havde talet til Elias. 18 Derefter kaldte Jehu hele Folket sammen og sagde til dem: “Akab dyrkede Ba'al lidt, Jehu vil dyrke ham mere! 19 Kald derfor alle Ba'als Profeter, alle, der dyrker ham, og alle hans Præster hid til mig, ikke én må udeblive, thi jeg har et stort Slagtoffer for til Ære for Ba'al; enhver, der udebliver, skal bøde med Livet!” Men det var en Fælde, Jehu stillede, for at udrydde Ba'alsdyrkerne. 20 Derpå sagde Jehu: “Helliger en festlig Samling til Ære for Ba'al!” Og de udråbte en festlig Samling. 21 Og Jehu sendte Bud rundt i hele Israel, og alle Ba'alsdyrkerne uden Undtagelse indfandt sig; de begav sig til Ba'als Hus, og det blev fuldt fra Ende til anden. 22 Så sagde han til Opsynsmanden over Klædekammeret: “Tag en Klædning* frem til hver af Ba'alsdyrkerne!” Og han tog Klædningerne frem til dem. { [*dvs. en viet Klædning, der brugtes ved Offerfestene.] } 23 Så gik Jehu og Jonadab, Rekabs Søn, ind i Ba'als Hus; og han sagde til Ba'alsdyrkerne: “Se nu godt efter; at der ikke her iblandt eder findes nogen, som dyrker HERREN, men kun Ba'alsdyrkere!” 24 Derpå gik han ind for at ofre Slagtofre og Brændofre. Men Jehu havde opstillet firsindstyve Mand udenfor og sagt: “Den, der lader nogen af de Mænd undslippe, som jeg overgiver i eders Hænder, skal bøde Liv for Liv!” 25 Da han så var færdig med at ofre Brændofferet, sagde han til Livvagten og Høvedsmændene: “Gå nu ind og hug dem ned! Ikke én må slippe bort!” Og de huggede dem ned med Sværdet, og Livvagten og Høvedsmændene slængte dem bort; så gik de ind i Ba'alshusets inderste Rum, 26 bragte Ba'alshusets Asjerastøtte ud og opbrændte den; 27 og de nedbrød Ba'als Stenstøtte, rev Ba'als Hus ned og gjorde det til Nødtørftssteder, og, de er der den Dag i Dag. 28 Således udryddede Jehu Ba'al af Israel. 29 Men fra de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til, Guldkalvene i Betel og Dan, veg Jehu ikke. 30 Og HERREN sagde til Jehu: “Fordi du har handlet vel og gjort, hvad der er ret i mine Øjne, og handlet med Akabs Hus ganske efter mit Sind, skal dine Sønner sidde på Israels Trone indtil fjerde Led!” 31 Men Jehu tog ikke Vare på at følge HERRENS, Israels Guds, Lov af hele sit Hjerte; han veg ikke fra de Synder, Jeroboam havde forledt Israel til. 32 På den Tid begyndte HERREN at rive Stykker fra Israel, og Hazael slog Israel i alle dets Grænseegne, 33 Øst for Jordan, hele Gilead, Gaditternes, Rubenitternes og Manassitternes Land fra Aroer ved Arnonflodens Bred, både Gilead og Basan. 34 Hvad der ellers er at fortælle om Jehu, alt, hvad han gjorde, og alle hans Heltegerninger, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike. 35 Så lagde Jehu sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Samaria; og hans Søn Joahaz blev Konge i hans Sted. 36 Den Tid, Jehu herskede over Israel, udgjorde otte og tyve År.