34
Derpå steg Moses fra Moabs Sletter op på Nebobjerget, til Toppen af Pisga, lige over for Jeriko; og HERREN lod ham skue ud over hele Landet: Gilead lige til Dan, hele Naftali, Efraims og Manasses Land, hele Judas Land indtil Havet i Vest, Sydlandet og Jordanegnen, Sænkningen ved Jeriko, Palmestaden, lige til Zoar. Og HERREN sagde til ham: “Det er det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, da jeg sagde: Dit Afkom vil jeg give det! Nu har jeg ladet dig skue ud over det med dine egne Øjne; men du skal ikke drage derover!” Og Moses, HERRENS Tjener, døde der i Moabs Land, som HERREN havde sagt. Og han begravede ham i Dalen i Moab lige over for Bet-Peor. Indtil denne Dag har intet Menneske kendt hans Grav. Moses var 120 År, da han døde; hans Øje var ikke sløvet og hans Livskraft ikke svundet. Og Israelitterne græd over Moses i tredive Dage på Moabs Sletter, indtil Tiden for Dødeklagen over Moses var til Ende. Og Josua, Nuns Søn, var fuld af Visdoms Ånd, fordi Moses havde lagt sine Hænder på ham, og Israelitterne adlød ham og gjorde, som HERREN havde pålagt Moses. 10 Men i Israel opstod der ikke mere en Profet som Moses, hvem HERREN omgikkes Ansigt til Ansigt, 11 når der ses hen til alle de Tegn og Undere, HERREN lod ham udføre i Ægypten over for Farao, alle hans Tjenere og hele hans Land, 12 og til den vældige Kraft og alt det forfærdelige og store, Moses udførte i hele Israels Påsyn.